Derefter skulle vi lave et præsentationsportfolio, som vi har lagt op her på bloggen.
Indledning
Denne opgave er uarbejdet således, at vi hver især har taget notater fra undervisningen, hvorefter gruppen har diskuteret og reflekteret over, hvad vi synes der var relevant, og brugt det i vores studieportfolio.
Derefter har vi udvalgt nogle elementer fra studieportfolioen, som vi synes var relevante for læringsmålene på modul 3.
Den kognitive udvikling i skolealderen.
Ifølge Piaget begynder barnet i skolealderen at kunne tænke logisk, formålsbevidst eller operationelt, det vil sige at barnet i denne alder kan udføre logiske handlinger på det indre plan.
Man skal huske på, at barnets tænknings stadie er afhængig af de konkrete handlinger og erfaringer for at kunne gennemføre logiske tanker. Børn i denne alder er stadig afhængige af et konkret udgangspunkt. De skal bruge ekspempler og illustrationer for at forstå ting (Psykologi 1, Udviklingspsykologi, Anne Stokkebæk, cand.psych s. 141).
Vi har valgt, at vores målgruppe skal være SFO børn i alderen 8-9 år, da vi mener det er et godt tidspunkt, at de udvikler deres grænser og deres personlige udvikling. Til vores aktivitet skulle vi kun bruge 10 børn, og da alle børnene gerne ville være med, udvalgte deres primær pædagog de 10 børn.
Aktiviteten:
Vores aktivitet foregik på en forhindringsbane, hvor børnene skulle finde sammen to og to, og den ene skulle have bind for øjnene, hvor den anden skulle føre ham/hende igennem banen. Og i den aktivitet fik de brugt de fire forskellige læringer: social-, emotionel-, motorisk- og kognitiv læring.(pædagogisk idræt)
Elevens sociale kompetencer blev udviklet ved, at føreren skulle kommunikere hensigtsmæssigt, og eleven med bind for øjnene skulle have tillid til, at føreren kunne klare opgaven med, at fører ham/hende igennem banen uden der skete noget, samt have tillid til de andre.
Den emotionelle kompetence blev udviklet ved, at eleven med bind for øjnene turde at overskride egne grænser og, at både eleven med bind for øjnene og føreren kunne fordybe sig i aktiviteten. De blev styrket i deres motoriske kompetencer, da de fik mere styring og kontrol over deres bevægelser, i det at de ikke kunne se, hvor de skulle hen, og derfor ikke bare kunne gøre, som de ville have gjort hvis ikke, at de havde haft bind for øjnene.
Deres kognitive komptence blev udviklet ved, at både føreren og eleven med bind for øjnene, skulle koncentrere sig og være opmærksomme på banen, samt de fik udviklet deres mundlige sprog ved, at skulle guide den anden igennem banen.
Rød og sort kort leg: to hold det ene er rød, det andet er sort, 10 kegler, 20 kort.
Vi gemte kortene under nogle kegler med tallet 1-10, det røde hold skulle finde de røde kort, og det sorte hold skulle finde de sorte kort. Børnene skulle samle dem i rækkefølgen 1-10, så de kunne ikke bare tage et tilfældigt tal, de skulle derfor snakke med deres holdkammerater (sociale) om, hvor kortene lå, og huske (kognitive) under hvilken kegle det var. De måtte kun løbe (motoriske) en ad gangen for hvert hold, og de måtte kun kigge under én kegle ad gangen, og så tilbage igen.
I kort legen blev der brugt tre ud af de fire læringer: sociale-,motorisk- og den kognitive læring (Friluftsliv for mennesker med funtionsnedsættellse s. 78)
Hvis man ser på Andkjærs model, med de 5 kategorier, vil vi placere os på friluftsaktiviterer i naturen, og udfordringsaktiviteter i naturen.
Det har vi valgt, at gøre fordi vi gerne vil udfordre børnene og samtidtig lave en friluftsaktivitet, hvor de er fælles om en opgave, og derfor er nødt til, at kommunikere med de andre i gruppen for, at kunne gennemføre opgaven. De vil være ubevidste om, at de er i et socialt samspil, da det falder naturligt, at skulle samarbejde om en opgave. De bliver udfordret på de 4 fokus punkter.
”Dette felles engasjementet og ønsket om å delta i relasjonen, kan dermed bli avgjørende for samarbeidet og den eventuelle opplevelsen av sosial læring i situasjonene.”(Friluftsliv- for mennesker med funktionsnedsættelse s. 87)
For at vi kan få den sociale læring, er det vigtigt at man i en gruppe deltager aktivt, da det ellers kan have betydning for ens relationsdannelse. De skal ikke gøre noget, der er imod deres værdier og normer, men de bliver nødt til, at være aktivt deltagende for ikke, at blive ekskluderet. Men det er ikke ensbetydende med, at de skal ende i risikozonen, men sig fra inden de ender der.
SMTTE- modellen:
Vi har valgt, at bruge SMTTE- modellen til vores aktivitet, da den er dynamisk og vi derfor kan gå ind og justere i den, hvis ikke de opsatte mål bliver lykkedes.
Sammenhæng: vi vil gerne udvikle børnenes sociale relationer,
samt lærer dem at kende deres grænser, så de ikke ender i risikozonen (Friluftsliv- natur samfund og pædagogik s. 69).
Mål: Vi vil gerne have, at børnene bliver mere bevidste om deres grænser, og at de kan indgå i sociale sammenhænge.
Tiltag: Vi vil lave en friluftsaktivitet, hvor vi samler 10 børn. Den første aktvitet skal de gå sammen to og to, hvor de i den anden aktivitet bliver delt i to hold (Rød hold og sort hold)
Tegn: Vi ønsker at se en personlig udvikling, og en udvikling i, at de selv søger sociale relationer.
Evaluering: Vi vil evaluere lige efter aktiviteten, så vi med det samme hører, hvad der kunne have været gjort anderledes.
Formål med aktiviteten:
Vi har valgt, at det skal være SFO børn i alderen 8-9 år, altså børn der går i 3. klasse. Det har vi valgt udfra Fröbels børnesyn, da han mener, at man udvikler sig gennem leg, og selvudfoldelse (https://www.ucviden.dk/student-portal/files/12943132/samlet_3.0_pdf.pdf). Og vi mener, at man bedst kan udfolde sig, og lege bedre i friluftslivet, da man kan trække på flere ressourcer i naturen.
Vi mener, at man kan bruge barnesynet i friluftsliv fordi, at børn får lov til at udfolde sig, og de lærer igennem leg. Vi synes, at der er større mulighed for børn, at organiserer en leg udenfor eller, de kan være medbestemmende i en aktivitet, da de har mere plads til, at udfolde sig end, hvis de skal være indenfor. Når de selv kan være med til, at bestemme aktiviteten, kan det også være nemmere at få dem i FLOW, da det så vil være noget der interreserer dem, og derfor har nemmere ved, at fordybe sig i aktiviteten.
De grønne bølger
Bølge 1
I slutningen af 17oo tallet begyndte man, at få øjnene op for de æstetiske oplevelsesmuligheder i landskabet, og naturen kom til at fremstå værdifuld og vigtig at interessere sig for. Indførelsen af idræt i skolen i 1841 havde stor betydning for udviklingen af friluftsidrætter.
Bølge 2
I slutningen af 1800 tallet havde sundhedsbevægelsen i højere grad fokus på menneskets identitet og livsstil, og man lægger vægt på det sunde i at komme ud i naturen. Der kom et dilemma mellem beskyttelse og benyttelse af naturen.
Bølge 3
Omkring 1970 ændrede natursynet sig til et mere relativt og moderne syn. Der begynder at komme flere natur- og skovbørnehaver, i takt med at friluftslivet bliver pædagogiseret og professionaliseret
(De grønne bølger af Henning Eichberg og Eigil Jespersen).
Ophelia Achton snakker om mennesket i naturen, at man kan benytte naturen, men man skal huske at beskytte den. Så derfor er det også vigtigt, at den enkelte pædagog lærer børnene, at man kan sagtens have den frie leg, men man skal huske, at respektere naturen (Naturfag- overvejelser om uderummet af Ophelia Achton).
”At medvirke til at bevare den natur, der er nødvendigt for vor egen arts overlevelse, kræver, at vi har forståelse for, hvad det er, vi vil bevare, og hvordan vi vil bidrage til det.”- Ophelia Achton
Tema
Vores tema er en kombination af den personlige udvikling, social udvikling og det grænseoverskridende.
”Vi har sett hvordan bevegelser i natur utfordre ungdommene og gir mulighet for oplevelse og læring” (Randi M. Sølvik, Friluftsliv- for mennesker med funktionsnesættelse s. 86).
Vi mener at det er vigtigt for børn, at de i en tidlig alder kender deres grænser, så de ikke kommer ud i risikozonen, men stadig kan bevæge sig rundt i trygheds- og udviklingszonen (Ankerstjerne, T. og Broström, S. (2013): Håndbog til pædagoguddannelsen – 10 perspektiver på pædagogik. Hans Reitzels Forlag). Kant mener, at man skal tilbage til disciplinering og kultivering, og at mennesket skal myndiggøres og civiliseres, så det kan stå til ansvar for egne handlinger, han mener dette er nødvendigt for, at mennesket kan begå sig i samfundet (Ankerstjerne, T. og Broström, S. (2013): Håndbog til pædagoguddannelsen – 10 perspektiver på pædagogik. Hans Reitzels Forlag). Vi mener børn skal have lov til, at udvikle sig gennem leg, men at det også er nødvendigt, at de er bevidste om hvordan man begår sig i sociale sammenhænge.
Evaluering af aktiviteten
Vi havde ikke en fremgangsmåde til evalueringen, men valgte i stedet at observere børnene, og hører hvad de sagde til hinanden.
Evaluering af forhindringsbanen: Vi kunne hører og se, at nogle af børnene synes det var lidt grænseoverskridende, at skulle have bind for øjnene så de ikke selv havde kontrol over situationen. Hvor det så ud til, at det for andre var rigtig nemt, at komme igennem banen. De var ikke så gode til, at kommunikere med hinanden, men valgte i stedet at rykke eller placere foden, der hvor den skulle hen. Dem der virkede utrygge ved, at skulle have bind for øjnene gik vi også ved siden af, me vi blandede os ikke i aktiviteten. For at banen kunne være mere succesfuld, skulle vi have været mere tydelig i vores forklaring, og have demonstreret bedre. Vi skulle nok have fundet et sted og en bane, som de ikke var bekendt med, da det gjorde den nemmere at komme igennem, når de kendtte området og banen.
Evaluering af kort legen: Børnene valgte selv, at holdene skulle deles op således, at det var pigerne imod drengene. Der kunne vi se, at de blev meget konkurrerende, og koncentrerede sig mere om denne aktivitet. De var bedre i det sociale samspil, da de gik op i, at de skulle vinde, og derfor blev de nødt til, at kommunikere med hinanden for, at finde de rigtige kort. Og det blev til, at de ville lege denne leg igen.
Mihaly Csikszentmihalyi beskriver begrebet FLOW, som en fordybelsestilstand, hvor man er opslugt af en aktivitet, og alt uvedkommende, samt tidfornemmelsen forsvinder (Glædens pædagogik kap. 6 s.78-79- Anne Linder & Stina Breinhild Mortensen). Udfra Csikszentmihalyi beskrivelse af FLOW, kunne vi observere at børnene ikke kom i FLOW i den første aktivitet, men vi hurtigt se at de kom i FLOW, i den anden aktivitet fordi, at det eneste de koncenterede sig om, var aktiviteten. De var så opsat på, at vinde over den anden gruppe, at de var så koncenteret og fokuseret, at de ikke lå mærke til de børn, som legede omkring dem.
Omsætning til pædagogisk praksis
Man kan lave aktivitetrne i forskellige målgrupper, men man skal selvfølgelig justere dem efter, hvad det er for en målgruppe.
Et ekspempel kan være en børnehave gruppe, hvor man i stedet for en forhindringsbane med bind for øjnene, kan lave en motorikbane de skal gennemføre. Og med kortlegen, kan man udskifte tallene, så de skal finde nogle dyrekort under keglerne, men de kan stadig i denne aktivitet deles op i grupper.
Konklusion
Vi har i gruppen siddet og diskuteret, hvordan vi kunne forbedre aktiviteterne.
Da vi ikke kendte børnene i forvejen, og ikke vidste hvordan de ville reagere på aktiviteten med forhindringsbanen, valgte vi at tage en bane som de kendte, og ikke gøre det for svært for dem.
Men vi kunne godt se, at den måske har været for nem. Så næste gang vi laver en aktivitet med nogle børn i den samme alder, som vores målgruppe, vil bruge vores erfaring fra denne gang, og reflektere over, hvad vi vil gøre anderledes.
Vi fandt ud af, at børnene godt kunne lide aktiviteten med kortene. Men vi har reflekteret over, hvad vi kunne gøre anderledes ved denne leg, og vi er kommet frem til, at banen skal være lidt større og eventuelt nogle flere kort.
