mandag den 29. juni 2015

Præstentationportfolieo

Vi har som vores afsluttende projekt, skulle lave en aktivitet for en bestemt målgruppe vi selv valgte.
Derefter skulle vi lave et præsentationsportfolio, som vi har lagt op her på bloggen.

Indledning 
Denne opgave er uarbejdet således, at vi hver især har taget notater fra undervisningen, hvorefter gruppen har diskuteret og reflekteret over, hvad vi synes der var relevant, og brugt det i vores studieportfolio.
Derefter har vi udvalgt nogle elementer fra studieportfolioen, som vi synes var relevante for læringsmålene på modul 3.
Den kognitive udvikling i skolealderen.
Ifølge Piaget begynder barnet i skolealderen at kunne tænke logisk, formålsbevidst eller operationelt, det vil sige at barnet i denne alder kan udføre logiske handlinger på det indre plan.
Man skal huske på, at barnets tænknings stadie er afhængig af de konkrete handlinger og erfaringer for at kunne gennemføre logiske tanker. Børn i denne alder er stadig afhængige af et konkret udgangspunkt. De skal bruge ekspempler og illustrationer for at forstå ting (Psykologi 1, Udviklingspsykologi, Anne Stokkebæk, cand.psych s. 141).

Vi har valgt, at vores målgruppe skal være SFO børn i alderen 8-9 år, da vi mener det er et godt tidspunkt, at de udvikler deres grænser og deres personlige udvikling. Til vores aktivitet skulle vi kun bruge 10 børn, og da alle børnene gerne ville være med, udvalgte deres primær pædagog de 10 børn.


Aktiviteten: 
Vores aktivitet foregik på en forhindringsbane, hvor børnene skulle finde sammen to og to, og den ene skulle have bind for øjnene, hvor den anden skulle føre ham/hende igennem banen. Og i den aktivitet fik de brugt de fire forskellige læringer: social-, emotionel-, motorisk- og kognitiv læring.(pædagogisk idræt) 
Elevens sociale kompetencer blev udviklet ved, at føreren skulle kommunikere hensigtsmæssigt, og eleven med bind for øjnene skulle have tillid til, at føreren kunne klare opgaven med, at fører ham/hende igennem banen uden der skete noget, samt have tillid til de andre.
Den emotionelle kompetence blev udviklet ved, at eleven med bind for øjnene turde at overskride egne grænser og, at både eleven med bind for øjnene og føreren kunne fordybe sig i aktiviteten. De blev styrket i deres motoriske kompetencer, da de fik mere styring og kontrol over deres bevægelser, i det at de ikke kunne se, hvor de skulle hen, og derfor ikke bare kunne gøre, som de ville have gjort hvis ikke, at de havde haft bind for øjnene.
Deres kognitive komptence blev udviklet ved, at både føreren og eleven med bind for øjnene, skulle koncentrere sig og være opmærksomme på banen, samt de fik udviklet deres mundlige sprog ved, at skulle guide den anden igennem banen.

Rød og sort kort leg: to hold det ene er rød, det andet er sort, 10 kegler, 20 kort. 
Vi gemte kortene under nogle kegler med tallet 1-10, det røde hold skulle finde de røde kort, og det sorte hold skulle finde de sorte kort. Børnene skulle samle dem i rækkefølgen 1-10, så de kunne ikke bare tage et tilfældigt tal, de skulle derfor snakke med deres holdkammerater (sociale) om, hvor kortene lå, og huske (kognitive) under hvilken kegle det var. De måtte kun løbe (motoriske) en ad gangen for hvert hold, og de måtte kun kigge under én kegle ad gangen, og så tilbage igen. 
I kort legen blev der brugt tre ud af de fire læringer: sociale-,motorisk- og den kognitive læring (Friluftsliv for mennesker med funtionsnedsættellse s. 78)


Hvis man ser på Andkjærs model, med de 5 kategorier, vil vi placere os på friluftsaktiviterer i naturen, og udfordringsaktiviteter i naturen.
Det har vi valgt, at gøre fordi vi gerne vil udfordre børnene og samtidtig lave en friluftsaktivitet, hvor de er fælles om en opgave, og derfor er nødt til, at kommunikere med de andre i gruppen for, at kunne gennemføre opgaven. De vil være ubevidste om, at de er i et socialt samspil, da det falder naturligt, at skulle samarbejde om en opgave. De bliver udfordret på de 4 fokus punkter. 


”Dette felles engasjementet og ønsket om å delta i relasjonen, kan dermed bli avgjørende for samarbeidet og den eventuelle opplevelsen av sosial læring i situasjonene.”(Friluftsliv- for mennesker med funktionsnedsættelse s. 87)

For at vi kan få den sociale læring, er det vigtigt at man i en gruppe deltager aktivt, da det ellers kan have betydning for ens relationsdannelse. De skal ikke gøre noget, der er imod deres værdier og normer, men de bliver nødt til, at være aktivt deltagende for ikke, at blive ekskluderet. Men det er ikke ensbetydende med, at de skal ende i risikozonen, men sig fra inden de ender der. 

SMTTE- modellen:
Vi har valgt, at bruge SMTTE- modellen til vores aktivitet, da den er dynamisk og vi derfor kan gå ind og justere i den, hvis ikke de opsatte mål bliver lykkedes.
Sammenhæng:  vi vil gerne udvikle børnenes sociale relationer, 
samt lærer dem at kende deres grænser, så de ikke ender i risikozonen (Friluftsliv- natur samfund og pædagogik s. 69). 

Mål: Vi vil gerne have, at børnene bliver mere bevidste om deres grænser, og at de kan indgå i sociale sammenhænge.

Tiltag: Vi vil lave en friluftsaktivitet, hvor vi samler 10 børn. Den første aktvitet skal de gå sammen to og to, hvor de i den anden aktivitet bliver delt i to hold (Rød hold og sort hold) 

Tegn: Vi ønsker at se en personlig udvikling, og en udvikling i, at de selv søger sociale relationer.

Evaluering: Vi vil evaluere lige efter aktiviteten, så vi med det samme hører, hvad der kunne have været gjort anderledes.


Formål med aktiviteten: 
Vi har valgt, at det skal være SFO børn i alderen 8-9 år, altså børn der går i 3. klasse. Det har vi valgt udfra Fröbels børnesyn, da han mener, at man udvikler sig gennem leg, og selvudfoldelse (https://www.ucviden.dk/student-portal/files/12943132/samlet_3.0_pdf.pdf). Og vi mener, at man bedst kan udfolde sig, og lege bedre i friluftslivet, da man kan trække på flere ressourcer i naturen.
Vi mener, at man kan bruge barnesynet i friluftsliv fordi, at børn får lov til at udfolde sig, og de lærer igennem leg. Vi synes, at der er større mulighed for børn, at organiserer en leg udenfor eller, de kan være medbestemmende i en aktivitet, da de har mere plads til, at udfolde sig end, hvis de skal være indenfor. Når de selv kan være med til, at bestemme aktiviteten, kan det også være nemmere at få dem i FLOW, da det så vil være noget der interreserer dem, og derfor har nemmere ved, at fordybe sig i aktiviteten.

De grønne bølger
Bølge 1
I slutningen af 17oo tallet begyndte man, at få øjnene op for de æstetiske oplevelsesmuligheder i landskabet, og naturen kom til at fremstå værdifuld og vigtig at interessere sig for. Indførelsen af idræt i skolen i 1841 havde stor betydning for udviklingen af friluftsidrætter.
Bølge 2
I slutningen af 1800 tallet havde sundhedsbevægelsen i højere grad fokus på menneskets identitet og livsstil, og man lægger vægt på det sunde i at komme ud i naturen. Der kom et dilemma mellem beskyttelse og benyttelse af naturen.
Bølge 3
Omkring 1970 ændrede natursynet sig til et mere relativt og moderne syn. Der begynder at komme flere natur- og skovbørnehaver, i takt med at friluftslivet bliver pædagogiseret og professionaliseret
(De grønne bølger af Henning Eichberg og Eigil Jespersen).

Ophelia Achton snakker om mennesket i naturen, at man kan benytte naturen, men man skal huske at beskytte den. Så derfor er det også vigtigt, at den enkelte pædagog lærer børnene, at man kan sagtens have den frie leg, men man skal huske, at respektere naturen (Naturfag- overvejelser om uderummet af Ophelia Achton). 

”At medvirke til at bevare den natur, der er nødvendigt for vor egen arts overlevelse, kræver, at vi har forståelse for, hvad det er, vi vil bevare, og hvordan vi vil bidrage til det.”- Ophelia Achton

Tema
Vores tema er en kombination af den personlige udvikling, social udvikling og det grænseoverskridende. 
”Vi har sett hvordan bevegelser i natur utfordre ungdommene og gir mulighet for oplevelse og læring” (Randi M. Sølvik, Friluftsliv- for mennesker med funktionsnesættelse s. 86).
Vi mener at det er vigtigt for børn, at de i en tidlig alder kender deres grænser, så de ikke kommer ud i risikozonen, men stadig kan bevæge sig rundt i trygheds- og udviklingszonen (Ankerstjerne, T. og Broström, S. (2013): Håndbog til pædagoguddannelsen – 10 perspektiver på pædagogik. Hans Reitzels Forlag). Kant mener, at man skal tilbage til disciplinering og kultivering, og at mennesket skal myndiggøres og civiliseres, så det kan stå til ansvar for egne handlinger, han mener dette er nødvendigt for, at mennesket kan begå sig i samfundet (Ankerstjerne, T. og Broström, S. (2013): Håndbog til pædagoguddannelsen – 10 perspektiver på pædagogik. Hans Reitzels Forlag). Vi mener børn skal have lov til, at udvikle sig gennem leg, men at det også er nødvendigt, at de er bevidste om hvordan man begår sig i sociale sammenhænge.


Evaluering af aktiviteten
Vi havde ikke en fremgangsmåde til evalueringen, men valgte i stedet at observere børnene, og hører hvad de sagde til hinanden. 

Evaluering af forhindringsbanen: Vi kunne hører og se, at nogle af børnene synes det var lidt grænseoverskridende, at skulle have bind for øjnene så de ikke selv havde kontrol over situationen. Hvor det så ud til, at det for andre var rigtig nemt, at komme igennem banen. De var ikke så gode til, at kommunikere med hinanden, men valgte i stedet at rykke eller placere foden, der hvor den skulle hen. Dem der virkede utrygge ved, at skulle have bind for øjnene gik vi også ved siden af, me vi blandede os ikke i aktiviteten. For at banen kunne være mere succesfuld, skulle vi have været mere tydelig i vores forklaring, og have demonstreret bedre. Vi skulle nok have fundet et sted og en bane, som de ikke var bekendt med, da det gjorde den nemmere at komme igennem, når de kendtte området og banen.

Evaluering af kort legen: Børnene valgte selv, at holdene skulle deles op således, at det var pigerne imod drengene. Der kunne vi se, at de blev meget konkurrerende, og koncentrerede sig mere om denne aktivitet. De var bedre i det sociale samspil, da de gik op i, at de skulle vinde, og derfor blev de nødt til, at kommunikere med hinanden for, at finde de rigtige kort. Og det blev til, at de ville lege denne leg igen.

 Mihaly Csikszentmihalyi beskriver begrebet FLOW, som en fordybelsestilstand, hvor man er opslugt af en aktivitet, og alt uvedkommende, samt tidfornemmelsen forsvinder (Glædens pædagogik kap. 6 s.78-79- Anne Linder & Stina Breinhild Mortensen). Udfra Csikszentmihalyi beskrivelse af FLOW, kunne vi observere at børnene ikke kom i FLOW i den første aktivitet, men vi hurtigt se at de kom i FLOW, i den anden aktivitet fordi, at det eneste de koncenterede sig om, var aktiviteten. De var så opsat på, at vinde over den anden gruppe, at de var så koncenteret og fokuseret, at de ikke lå mærke til de børn, som legede omkring dem.

Omsætning til pædagogisk praksis
Man kan lave aktivitetrne i forskellige målgrupper, men man skal selvfølgelig justere dem efter, hvad det er for en målgruppe.
Et ekspempel kan være en børnehave gruppe, hvor man i stedet for en forhindringsbane med bind for øjnene, kan lave en motorikbane de skal gennemføre. Og med kortlegen, kan man udskifte tallene, så de skal finde nogle dyrekort under keglerne, men de kan stadig i denne aktivitet deles op i grupper.

Konklusion 
Vi har i gruppen siddet og diskuteret, hvordan vi kunne forbedre aktiviteterne.
Da vi ikke kendte børnene i forvejen, og ikke vidste hvordan de ville reagere på aktiviteten med forhindringsbanen, valgte vi at tage en bane som de kendte, og ikke gøre det for svært for dem.
Men vi kunne godt se, at den måske har været for nem. Så næste gang vi laver en aktivitet med nogle børn i den samme alder, som vores målgruppe, vil bruge vores erfaring fra denne gang, og reflektere over, hvad vi vil gøre anderledes.
Vi fandt ud af, at børnene godt kunne lide aktiviteten med kortene. Men vi har reflekteret over, hvad vi kunne gøre anderledes ved denne leg, og vi er kommet frem til, at banen skal være lidt større og eventuelt nogle flere kort.

tirsdag den 23. juni 2015

Refleksionsspørgsmål


Refleksionsspørgsmål 02-06

 

  • Brug skemaet og nøglebegreberne. Argumentér for, hvordan de fire pædagogiske traditioner kan inspirere til, at børn udvikler sig gennem erfaringer. Hvordan adskiller argumentationerne sig fra hinanden?

Pædagogisk realisme: I den pædagogiske realisme lægges der vægt på at barnets opdragelse, uddannelse eller undervisning læres gennem egne erfaringer. barnet bliver 100% inspireret gennem erfaringerne til at lærer.

“Sådan er det”

Barnet får af vide hvad det skal og skaber ud fra sine erfaringer.

    Humanistiske pædagogik:

I den humanistiske pædagogik lægges der vægt på at barnets opdragelse, uddannelse og undervisning læres gennem erfaringer med opfølgninger på hvorfor det er som det er.

“Sådan er det fordi…”

Barnet får af vide hvad det skal og hvorfor det skal gøre sådan.

Kritisk pædagogik:

Man følger lige så meget barnets initiativ som den voksnes. Barnets undren er også gyldig. Barnet skal udvikle sine erfaringer gennem en kritisks sans til samfundet.

“Sådan er det fordi…. men er det nu også det?”

Barnet får af vide hvad det skal og hvorfor, men forholder sig kritisk og vil gøre op med at blive fortalt hvad det skal gøre. (dekonstruktion)

Konstruktivistisk pædagogik:

Alt hvad barnet foretager sig er er konstruktioner, dekonstruktioner eller rekonstruktioner. Det er erfaringer som hele tiden skal vurderes og revurderes og som på den måde hele tiden udvikler sig. Derved kan der argumenteres for at konstruktivistisk pædagogik har taget det bedste elementer fra de ovenstående pædagogikker for at sætte 100 % fokus på individet.

Barnet finder selv ud af hvad det skal gøre og reflekterer over sine egne valg.

 

  • Hvilke styrker og svagheder har de forskellige teorier?

Pædagogisk realisme:

Fordele:

Alle havde samme forståelse af samfundet, verden og den danske kultur.

Ulemper:

Ingen frihed til individuel udfoldelse og udvikling i verden.  

Humanistisk pædagogik:

Fordele:

Der bliver givet en forståelse for tingene.

Ulemper:

Ingen plads til udfoldelse

Kritisk pædagogik:

Fordele:

Der opstår en undren, der bliver gjort op med den manglende plads til udfoldelse

Ulemper:

Man bliver for kritisk, der er ikke noget fast holdepunkt. Man kan blive for kritisk.

Konstruktivistisk pædagogik:

Fordele:

Der er plads til egen individuel tankevirksomhed, og skabe sin egen fortælling.

Ulemper:

For mange muligheder og valg.

 

  • Kan man have en pædagogisk praksis uden bagvedliggende teori?

Vi kan godt forestille os en institution uden bagvedliggende teori, som ville være baseret på erfaringer.

  • I givet fald, hvordan vil de se ud?

Vi forestiller os en praksis som er baseret på erfaringer.

  • Hvorfor er det relevant/ ikke relevant?

Det kunne være relevant fordi at meget i dag handler om dokumentering og teorier, og engang imellem er det også godt bare at følge sin intuition.

 

  • Dannelse handler ikke om disciplinering og tilpasning, men om overskridelse og forandring. Overvej, hvilke barrierer der kan være i institutionen i forhold til at understøtte dannelsesprocesser. Tænk både på forhold hos pædagogen, forhold i institutionen og i samfundet

Pædagogens etik, moral, værdier og normer.

Det er pædagogen som sætter rammerne i institutionen.

Institutionens egne og samfundets rammer kan underminere den enkeltes dannelse. Både fysiske og psykiske rammer.

  • Diskutér, hvordan pædagogikken i institutionen kan give mulighed for, at barnet kan komme til at stå i forhold til både sig selv, samfundet og verden. Hvilke indhold skal børn præsenteres for, og hvilke processer bør man som pædagog understøtte?

Som pædagog skal man kunne inddrage/følge børnenes initiativ for på den måde at få børnene til at føles sig medejer af institutionen.

Pædagogen skal understøtte deres medvirken og interesse. Barnet skal introduceres for alt det indhold som det er muligt for barnet at håndtere både fysisk og psykisk.

  • Mange peger på, at vi lever i et senmoderne samfund, der er præget af autoritetstab, hvorfor dannelse bliver til selvdannelse. Hvilken rolle får pædagogen i dette samfund? Hvordan kan denne rolle bedst udfyldes?

 

Der vil stadig være en ulige magtfordeling i en relation mellem pædagog og barn. Dog er det ikke sikkert at pædagogen fremstår som en autoritet i barnets øjne. Pædagogen skal være der for barnet til at vejlede og hjælpe når det har brug for det. Man skal anerkende barnets individualitet, og hjælpe barnet til at udvikle sig fx vha stilladsering og nærmeste udviklingszone.

 

  • Diskutér de opgaver, pædagogiske institutioner har i dagens samfund og vurdér, hvordan uddannelsen kvalificere studerende til at løse dem.

Nogle af opgaverne kan være: At holde sig opdateret med nye teorier inden for pædagogikken og samfundets udvikling. Vi lærer teorier og metoder som kan hjælpe os til at løse de opgaver vi bliver stillet. Uddannelsen udruster os til at argumentere for det vi laver.

  • Er samfundsmæssig bevidsthed nødvendig for pædagogens arbejde i dag? Diskutér hvordan den kommer i spil i det daglige arbejde.

Ja, da samfundet udvikler sig hele tiden og det er især teknologisk. Elektroniske platforme baner sig vej ind i institutionerne og børnene kender dem. Det er derfor vigtigt for pædagogen at kunne følge med i denne udvikling.

  • Hvordan skal pædagogen løse dilemmaet mellem kravene fra ”den anden” (barn, bruger, borger) og de betingelser samfundet stiller for pædagogisk arbejde?

 

Dilemmaet består i at barnet skal være selvstændigt og lave sin egen fortælling alt i mens samfundet laver diverse læreplaner og regler som skal følges og overholdes.

 

Pædagogen skal derfor skabe rammer og motivere barnet/brugeren for at opfylde de krav som samfundet stiller.

Didaktik, læring og viden



Didaktik og friluftsliv:

Didaktik --> Hvordan lærer vi? Refleksion over læringsperspektiv -->  Læren om læring.
 

Pædagogiske didaktik --> omsætte teori til praksis, med en problemstilling der skal løses med en model/aktivitet. Det er overvejelser, planlægning, gennemførelse, evaluering og refleksion over en pædagogisk aktivitet, men også metoden til den pædagogiske aktivitet.
 
Metodik --> Hvilken metode man bruger (klatre, kano osv.)
 Formelle læringsrum --> Pædagogen sætter rammerne.                      
Uformelle læringsrum --> Pædagogen er mindre aktiv, børnene er medbestemmende.

(Pædagogen som: Kulturbærer og kulturskaber.)
 
Refleksionsformer --> foregribende refleksion: reflektere før aktiviteten à Aktiv eller interaktiv refleksion: Man reflektere mens man er i aktiviteten --> Opsamlende refleksion: Man reflektere efter aktiviteten.
 
4 forhold i formidlingen:
Fagligt fokus/mål: Det vi gerne vil fremme. Med brug af didaktik. Man kan miste gruppens interesse.

Målgruppe: Både den enkelte (individ), men også gruppen (social).

Situation: Situationen man står i.

Pædagogensrolle: Hvilken rolle pædagogen spiller. Hvad kan pædagogen miste, ved at sætte rammerne?

Man kan bruge modellen til, at samle det op man ikke nåede eller tabte. Det er en god ide,, at bruge alle 4, når man arbejder med modellen.

Hvad er god formidling? Man får det ønskede budskab ud. Kommunikationen skal være forståelig, så den ønskede målgruppe forstår, hvad budskabet er.

 
Kompetenceniveauer:
Faglig kompetence: faglig indhold og metode teoretisk og praktisk.

Relationelle kompetence:

Personlige kompetence: Man ikke lader sig stoppe af sine egne begrænsninger.

Strukturelle kompetence: Tingene skal være struktureret.

Hvilke kompetencer skal du have for at formidle? Man skal bruge alle kompetencer, for at man ikke mister nogle i svinget.

Læring og viden:
 
Diskurser --> Mål og styringsdiskurs: få styr på hvad børn og unge lærer af, at være i naturen.
Procesdiskurs:  

Positioner à
Episteme (videnskabelig viden) --> Sand endegydig viden det er en videnskabelig kundskab, der er universel og invariabel. Den viden der produceres, er afhængig af: kontekst, tid og rum. Det er sand generel, teoretisk og videnskabelig viden, der gælder til alle tider.
Den er fx viden om natur og naturvidenskablig forskning.

Techne (praktisk viden)  --> Er en teknisk viden om den aktivitet man skal: hvilke sko? Hvad skal jeg pakke? Hvordan skal vi lave et bål? Osv.
Phronesis (Viden i praksis) --> er foranderlig, altså forskellig efter de vilkår, der omgiver situationen. Er knyttet til mennesket, og er ikke lærebar gennem formel undervisning. Handlingerne har mål i sig selv.
Mange situationer i professionelt arbejde med friluftsliv bygger hverken på episteme eller techne, men snare på at handle rigtigt i nuet på baggrund af erfaringer.

Det er vigtigt, at alle tre viden indgår i en aktivitet for, at få mest muligt ud af udbyttet.